Skip til hoved indholdet

Livet på Lyngtoften

På Lyngtoften arbejder vi med en målsætning om at støtte, vejlede og motivere til et for dig så meningsfuldt liv som muligt.

På Lyngtoften får du støtte og hjælp til daglige gøremål hvilket kan omfatte, men ikke er begrænset til

  • Madlavning
  • Rengøring
  • Praktiske opgaver
  • Kontakt til og ledsagelse i forbindelse med læge/tandlæge
  • Beskæftigelse/uddannelse

Medindflydelse

På Lyngtoften er det vigtigt for os, at du inddrages i dagligdagen. Dette indebærer, at du vil være med til at udarbejde din handleplan, udarbejde madplaner, blive inddraget i diverse udvalg som for eksempel ansættelsesudvalg, festudvalg med mere.

Ferier og højtider

På Lyngtoften afholder vi årligt beboerferier først på sommeren. Hvis du ønsker at deltage, betaler du selv dine egne udgifter, mens Lyngtoften betaler for personalet, som deltager. Destinationerne vælges fra år til år af beboerne i samråd med personalet.

Derudover afholder Lyngtoften endags sommerferieture to uger om året. Disse kan eksempelvis gå til Zoologisk Have, Malmø med mere. Du vil have mulighed for at melde dig på tre af disse ture.

Lyngtoften afholder årligt to større fester: en sommerfest og en julefest. Til disse arrangementer har du mulighed for at invitere din familie og pårørende.

Derudover anser vi selvfølgelig også højtider som påske, jul og nytår som vigtige højtider, der skal markeres ved god mad, fællesskab og traditioner.

Beskæftigelse

Det forventes, at du er eller kommer i en form for beskæftigelse, når du bor på Lyngtoften. Blandt mulighederne er Dagtilbuddet ITC, som er en del af den fælles organisation med Lyngtoften. Læs mere om Dagtilbudddet ITC på deres hjemmeside (LINK). 

Økonomi

Hvis du har behov for det, kan du få tilbudt hjælp til at styre din økonomi. Sammen med din kontaktperson vil du udarbejde en økonomiaftale og et budget, som afdækker dine behov, ønsker og muligheder ud fra din nuværende økonomiske situation.

Individuel pædagogisk handleplan

Du vil årligt få tilbudt en individuel socialpædagogisk plan. Denne plan er med til at sikre, at der arbejdes målrettet med dine ønsker og mål, og at du som beboer på Lyngtoften får og tager ansvar for dit eget liv.

Botilbuddet Lyngtoften

Lyngtoften 26, 4600 Køge

Botilbuddet Lyngtoften

Lyngtoften 26

4600 Køge

Telefon: 56663500
ITC.adm@koege.dk

Links